Fordi alle mødre er extraordinære!

 

At få børn og blive mor er noget af det mest almindelige i verden. Så velkommen i klubben. Men for os der har prøvet det, så føles det bare ikke særligt “ordinært”.

Det føles vanvittigt, mirakuløst og livsforandrende!!

Jeg er selv mor til tre, så jeg er en del af klubben, og derfor brænder jeg inderligt for mine Motherhood sessions. Jeg brænder for at give dig som nybagt mor et evigt minde om den her dyrebare tid i dit og dit barns liv.

Men jeg drømmer også om mere end det. For mig er Motherhood session også en mulighed for at give dig en gave - kvinde til kvinde. En evig påmindelse om den styrke du har i dig! Du har skabt et menneske! Båret og født et menneske.
Du er MOR og du kan ALT!


 

Det er mit ønske ikke bare at forevige dig og dit barn, men at skabe et kunstværk som du for evigt kan kigge på med stolthed og glæde.

How it works

Billeder i dit eget hjem eller på udvalgt location

 

HVOR

Jeg har en dokumentarisk og autentisk tilgang til fotografiet, og tager derfor billeder i dit eget hjem eller på en udvalgt location. En udvalgt location er oftest udenfor, men kan også være en yndlingscafe, Glyptoteket, Botanisk Have, eller andet. Det kan være en ide du selv har, eller noget du ønsker jeg finder.

HVORDAN

Du booker et photoshoot her, hvorefter jeg kontakter dig for at finde en dag der passer. Derefter modtager du en faktura på 50% af beløbet (medmindre andet er aftalt), samt en Motherhood guide, der sikkert og nænsomt guider dig igennem hvordan du kan forberede dig på dit photoshoot.

SÅDAN ARBEJDER JEG

Min fotografiske stil er meget umiddelbar og naturlig. Jeg går med stemningen hos mor og børn, placerer jer i naturlige settings, og guider dig når jeg ser et smukt billede eller lækkert lys. Du skal bare være dig - det er det jeg gerne vil portrættere.

Skal vi gøre det?